Min slange er langt om længe blevet færdig. Jeg troede faktisk ikke selv på det, og jeg må sige, at jeg har haft meget hjælp og meget skub på, fra mine omgivelser, MEN jeg gjorde det! Jeg er selv ret godt tilfreds med den, og nu er jeg gået igang med en ny. Det er nemlig så hyggeligt at sidde og hækle.
Med hensyn til mine strikkede sokker, så går det ikke så godt. Jeg har lavet en fejl og jeg kan simpelthen ikke rette den igen. Så jeg må have hjælp. Heldigvis, har jeg en fantastisk veninde, som står klar, når jeg skal have hjælp. Nu skal vi bare finde en dag, hvor hun kan komme forbi, så jeg kan komme videre.

