Kort med kuverter i skønne farver til ingen penge. Jeg kom vist til at købe et par sæt eller to.
Så var der jo lige silkepapir til næsten ingen penge. Dem gik jeg også lige amok i, for man ved ALDRIG hvad man kan finde på med silkepapir, og om ikke andet, er det godt at pakke mine små fine øreringe ( jeg er ved at lave ) ind i.
Så var der også filt ( og når man tænker på at jeg lige præcis idag har været i panduro og give 8,50 kroner PR. ARK!!!! ) så måtte jeg også gå amok i filt i Søtrene. 10 ark for den nette sum af 14.95. Det er da til at have med at gøre.
Jeg fandt også skønne lækre plastik perler og skønne træperler som jeg har tænkt mig at skulle bruge til alle mine skønne kitsch ting, jeg er fuldstændig betaget af at lave for tiden.
Nogen der skal have for en 10´er blandet?
Jeg faldt vist også lige over noget lækkert papir i flere forskellige størrelser. Både 30x30 og 15x15 og man ved jo aldrig hvad man lige kan finde på, og det ville da være ærgeligt at mangle..
Til sidst, og det var faktisk grunden til jeg overhovedet skulle til Lyngby, fik jeg gjort et KUP!
Jeg skulle jo ned og hente noget sølv garn, som så ikke var der og bla bla bla, men så fandt jeg noget lækkert metalic broderigarn, som jeg tænkte jeg kunne prøve af. Jeg spurgte lige hvad det kostede, og den flinke dame, som jeg efterhånden snart er på fornavn med, sagde 10,50 krone pr bundt. Javel ja, tænkte jeg og hev hurtigt 5 bundter af stativet. Da vi så kom op til kassen, fortalte hun mig, med meget lav og stammende stemme, at de faktisk kostede 19.95 kroner pr bundt... !! MEN, nu havde hun jo sagt en anden pris til mig, så det var den vi holdt os til.. Hvor heldig har man så lige lov at være?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar